Sunday 9 March 2014

We Come In Peace: Farvel og tobak

Ælle bælle mig fortælle, nu går skibet til de evige jagtmarker, og her er masser af plads til "fuglehuse" fra udkanten af et yndigt land.

Tiden er kommet. Glowet fra kalkmalerierne er slukket, og de gamle bøjer er stedt til hvile. Nu svinger de sig i træerne på de evige jagtmarker, men det er ikke trist. Tværtimod! For hvem kan være trist, når We Come In Peace er blevet taget så godt imod - både i Lihme og på Nørrebro. Vores gode ven præsten Viggo har fortalt, at folk på Nørrebro har spurgt interesseret ind til bøjerne, og at de (som man siger i København) var vilde med dem.

Tak til de skønne københavnere. Og selvfølgelig en stor tak til Stefanskirken. I er søde!


Vi vil gerne slutte We Come In Peace af med den her kommentar hørt ved Stefanskirken:

2 tween-drenge stopper op ved We Come In Peace
Fyr 1:"Se, det er sådan nogle ude fra havet…"
Fyr 2: "Nææææ, det er sgu da fuglehuse…" 
En sidste fyr dropper forbi og kvitterer med at give bøjerne en på sinkadusen.


Det var så det.
Det var det hele.

Vi giver lyd næste gang et udkantseksperiment springer ud.


//Udkantskunst




No comments:

Post a Comment